onsdag den 30. maj 2012

Voldsomhed

"Kig mig ind i øjnene, når jeg taler til dig!", råbte han med rungende stemme.
Jeg løftede ikke blikket. Jeg sad bare, mens mine hænder lå livløst i skødet og mine læber ikke kunne nå hinanden. Jeg kunne mærke, hvordan våde dråber nåede min hage. Hvordan det rungede i mit hoved. Hvordan de våde dråber fangede min hals og tog åndedrættet med sig.
Jeg holdt vejret.
Jeg kunne fornemme hans hænder ryste og længes efter igen at blive genforenet med mit ansigt. Mine øjne græd tårer og mine læber græd blod. Han tog min arm og rev mig op i stående tilstand. Hans knæ sonderede terrænet i min maveregion, mens hans negle rev sig vej gennem min hovedbund.
Herefter tog hans tænder en arrig mundfuld af min hals og han lod sine tænder bore sig ned i min skulder. Han smagte intenst på den røde væske, der fandt sin vej frem ned ad mit bryst. Hans hånd lukkede sig om brystet og klemte til den røde væske sprang frem fra hver eneste krog af mit lille, sårbare legeme.
Han kiggede på mig med et skræmmende, lidenskabeligt blik. Jeg kunne mærke væmmelsen bane sig vej op fra min hals. Jeg slugte den hurtigt og lukkede øjnene så hårdt i, at hvide prikker dannede sig for mit blik.
Han omfavnede mig med stor voldsomhed og krammede min krop ind til sin. Jeg følte smerten i åndedrættet og skuldrene. Jeg følte smerten i fødder og hals. Jeg følte smerten i sind og mentalitet.
Han rev mig fra hinanden. Udnyttede min sårbarhed og svaghed for stor styrke og overdreven voldsomhed.

mandag den 21. maj 2012

Brand

Det brænder i mit indre,
Bruser frem og destruerer.
Min krop ønsker at lindre,
og kan ikke acceptere,
At bålet ej kan slukkes,
Før den dag jeg slapper af,
og hullet det kan lukkes,
med kys og velbehag.

fredag den 11. maj 2012

Forbud og fordom

Mærk mig.
Føl forbuddets beskidte realisme.
Kys mig.
Indtag den sidste dråbe,
af den kærlighed, der ikke må være.
Tag lidenskaben,
i din hule hånd.
Knyt den sammen og kast den,
i hovedet på fordømmelsen.
Bekæmp den sorg, der forsages
af fordomme og vrede.
Tab mig,
ned i hullet af død
og kærlighed der varer evigt.

Et enkelt øjeblik 2

Jeg løber ud på balkonen. Mine fødder dunker mod underlaget. Mit hjerte mod brystet. Jeg spejder og lader øjnene lede. Min mave er en knude af forventning. Jeg lader sindet se. Og der. Lige foran mig står du som et drømmesyn. En rose i den ene hånd og en flaske vin i den anden. Du smiler og jeg lader det tage mig med.
Jeg lukker øjnene og øjeblikket er væk.