mandag den 28. marts 2011

Mulighedernes træ

Muligheder hænger ikke på træerne.
Men hvis du tror på dig selv,
bliver det et meget frugtbart træ.
Hvis du altså ikke slår dine ideer ihjel.

Lykke

Der er sket noget fantastisk :) men da det ikke er helt sikkert endnu - vil jeg vente med at offentliggøre det :D

Men kan sige at jeg er lykkelig og imponeret over, hvad jeg kan opnå.

Lige nu er jeg syg og håber jeg bliver rask - ellers forsvinder min store mulighed.

I får nærmere opdatering, hvis der er fremskridt i sagen :D

- slut herfra

søndag den 20. marts 2011

Hvem er jeg?

Nogle gange spørger jeg mig selv.
Hvem er jeg?
hvad er jeg blevet til?
Hvem er hende i spejlet,
jeg knapt genkender længere.

Gør jeg det rigtige?
Går jeg i den rigtige retning?
og hvad er overhovedet rigtigt?

Hvorfor behøver jeg stile efter perfektion?
Hvilken person er jeg, når jeg stiller uopnåelige krav?
- til mig selv.

Mit ur det tikker.
og tiden den går.
og jeg føler jeg spilder tiden,
ved at have travlt.

jeg føler at jeg spilder tiden,
ved ikke at nyde livet.
jeg suser fra det ene projekt til det andet,
måske for at undgå.

- at se mig selv i øjnene.
som nu, hvor spørgsmålet hober sig op.
Hvem er jeg?

Mørke, lys, mørke, lys

sort.
kulsort verden.
intet lys,
kan ikke finde lys.

Lyslevende,
febrilsk eftersøgning.
på at have hjertet med,
på det rette sted.

rødt.
ildrødt hjerte, blod.
ingen tosomhed.
jeg kunne græde en flod.

sort død.
den sorte død forpester min sjæl.
hyler mig ud af livet.
fratager mig al ret til at leve.

hvidt.
snehvidt landskab.
himlen er hvid.
jeg er befriet fra løvens gab.

lørdag den 19. marts 2011

Det er vel lige til at gætte

Jeg vil altid være her,
når solen, månen og stjernerne.
- ikke længere hænger på himlen.

Jeg vil altid være her,
når mareridtene fra din fortid,
vækker dig i din urolige søvn.

Jeg vil altid være her,
når det ikke længere er dit hjerte der ser,
men din fornuft der råder.

Jeg vil altid være her,
om jeg så var den udstødte,
fra din dømmende flok.

jeg vil altid være her,
selv hvis din hjerne slog ud,
og kun et hylster af dig, var tilbage.

Jeg vil altid være her,
selv når splinten i hjertet,
borer allermest og allerdybest.

Men jeg vil ikke være her,
nu hvor dette digt,
bliver for forudsigeligt.

Spekulationer og tanker før sengetid

I dette øjeblik,
bevæger jeg mig langsomt gennem verden. 
Jorden under mine fødder,
skifter form og farve,
som en kamæleon.
- der langsomt ædes indefra.

I dette øjeblik,
sortner himlen for mine øjne,
så jeg ikke længere kan se.
hvad der gemmer sig i mørket,
og jeg må famle rundt i blinde,
- til jeg når mit mål.

I dette øjeblik,
overvejer jeg så,
hvad er mit mål i sidste ende?
er det at overvinde alle rædsler,
trusler, hjertesorger,
eller at lære dig at kende?

I dette sene øjeblik,
hvor alting er for sent,
der undrer jeg mig alligevel over,
alverdens spekulationer.
men lad det vente til i morgen,
lad drømmene tage fat. 
nu går jeg ind og sover,
- og så siger jeg godnat :)